Af Jess Nykjær
Doven dag, 40 minutter i kondirummet, suppe med Jesper og ellers lavede de gamle ikke noget før det blev skak-tid. Jo! Jess spidste 2 is, da ingen andre var med på is, så køber man da bare 2 alligevel. 2 er bedre end 1!
Skak tid 5. runde: Jesper er på den store scene mod Sergei Movsesian. Anton møder en smuk ung dame, han var helt blank i øjnene og sad bare og rykkede brikker - han kunne høre sirene-sangen. Brian kaster alt frem, rokerer langt, og det kører bare: Txh2 og 1800-manden ville han være grædefærdig! Han havde lige brugt 40 minutter på at finde g3.
Jess har endelig fået en modstander, der gider at spille skak og wauw, han bruger meget tid - altså modstanderen.
Anton er jo en sand gentleman, så han har lært at åbne døren for damerne! Ud af ingenting kommer Le6 og bang, pludselig bliver Antons øjne helt tørre - mat i 1. hvor kom den fra!? Sirenerne synger, mens Antons skib går til bunds.
Jesper flyver derudaf, bagefter fortalte han, at de første 20 træk var kendt i forvejen, senere lavede han en lille blunder, der forvandlede et sikkert remis-slutspil til en tabt stilling. Det går ikke på det niveau, øv!
Brian har set Txh2, men af uvisse årsager kommer han i tanke om, at han lige kan slå g3 i stedet for. Det kunne han så ikke - Brian opgiver! Øv! Efter alt det gode forarbejde.
Jess' ”kvindelige” modstander, Konvalinka, som til Jess' store skuffelse viste sig at være en mand, glemte at rokere og åbnede sit centrum på vid gab. Så uden sirene-sang, var der ingen fare for at lide skibsbrud, og så kunne selv Jess finde ud af at vinde sit parti!
I morgen står den så desværre på en dansker.
Som forventet var humøret ikke så højt under aftensmaden, som dagen før, men Brian fik sit bedste måltid til dato, svinemørbrad med pommes frites. Det var kun fordi han havde munden fuld, at han ikke sang.
I morgen er det helt store selvfølgelig Danmark-Australien. De fleste danskere kommer og ser den på en lokal Pub, 100 meter fra spillestedet.
Mere følger...