Dagen stod mest på afslapning, dog løb Anton og Jess en times tid med et indlæg, hvor vi lige løb om kap op af nogle trapper. Monsteret vandt selvfølgelig - Jess smed 2 kilo spæk. Så var det hjem til 2 gange massage, man føler sig selvfølgelig rig, når prisen er 1/3 af hvad det koster i Danmark. Inden kampen var vi på vegetar restaurant, det var så dårligt, at det ingen gentagelse nogensinde fortjener! Til sammenligning kan det nævnes, at de på den indiske restaurant, hvor vi, som oftest spiser, har mange fantastiske lækre vegetar-retter, så nogen kan, andre kan ikke.

Brian lå i dvale det mest af dagen, det er ved at være hårdt, for ham. Det er snart 20 år siden han har haft så mange fridage i rap.

 

4 runde:

Så til alt det skaklige; Jess kan stadig ikke få spillet til at køre, så glem ham. Brian ”Mister g4”, havde endnu en mester spiller i lommen - en lille kombi og han var foran med en kvalitet! Denne gang formåede han dog at holde fast i det halve, imponerende flot! Anton fik sin første 2000 skalp. At han så var dansker, lærer han nok at leve med. Selvfølgelig stod han nærmest 3 bedst, inden modstanderen lige gav ham en lille finger. I disse situationer er Anton ikke vegetar, nej her er han kannibal. Så afslutningen er lige til lærebogen - alle vennerne var med, og da de åbnede døren, væltede de hele byen.

Så er vi nået til vores superstjerne, der stillede op i sit landsholdsdress. Fed Hummel-trøje. (Poul Jacobsen; sådan en vil jeg også have, kom i gang med at sælge dem på DSU`s hjemmeside - jeg køber den første). Jesper er som sædvanlig fokuseret, pludselig måtte modstanderen give Dronning for Tårn. Han opgav dog ikke, før mat i 1 ikke kunne undgås mere. I morgen spiller han på førstebrættet mod selveste Sergei Movsesian.

Det er vel udnødvendigt at sige, at humøret var udsædvanligt højt ved aftensmaden. Her brugte vi nok en ekstra ½ time på snak og diverse.

Brian fik en ny ven på Facebook, Jesper Thybo. Brian spiller dog lidt kostbar og tænkte et par timer over det, før han accepterede anmodningen.

Før 5 runde står den på motion, afslapning og suppe på den indiske, før Anton og Jess skal møde hver deres kvindelige modstander.

Mere følger...

35517460 10155536914681464 5887559324183560192 n